Oscar, Cathrine, Van og Peder's weblog

Vores dagbog fra livet i Greve. Især med Cathrines og Oscars første dage og vores oplevelser med det hele

onsdag, april 18, 2007

Oscar

Så skete det! Oscar kom til verden i søndags d. 15/4. Det var som et deja vu fra sidst med alle de genvordigheder vi så godt kender til.

Lige nu ligger han på Neonatalafd. på Righshospitalet, og Van er der jo også indtil hun kommer sig over sit kejsersnit.

Der er sket en hel masse, han har nogleflere komplikationer end Cathrine havde: Lille hul i en hjertevæg, fortykket hjertevæg, 3 cyster i hjernen, forhøjet bilirubin, for få blodplader. Heldigvis ser bilirubinen ud til at være på vej ned nu efter en ret intensiv lysbehandling. Det var tæt på han skulle have en blodtransfusion, men vi håber det undgås.

Af mere positive ting er at han trækker vejret til UG kryds og slange. Næsten helt uden c-pap. Og han bevæger sig rigtig flot og brokker sig når der er noget at brokke sig over. Jeg tror personligt han kommer ud af det hele uden men, men man kan jo ikke vide det endnu med sikkerhed.

Hans "for lille" hoved viser sig faktisk at være større end gennemsnittet. Og hans tarme fungerer nu perfekt. Han tager 2ml nu uden problemer.