Glostrup
København for at besøge Oscar. Vi husker flere af sygeplejerskerne
derinde, og de kan også huske os og Cathrine :o)
I dag blev Oscar scannet, og igen kan man undre sig over hvor lidt
lægerne snakker med hinanden. På Riget havde de nogle vigtige billeder,
som slet ikke var kommet til Glostrup. Og lægen på Glostrup sad længe og
prøvede at tyde hvad der stod i journalen - hvilket jo også var svært
fordi der ikke var billeder med. Hvad med at tage fat i telefonen...?
Men på positivsiden skal siges at lægen i Glostrup var en del mere
positiv mht. hans hjerne. Når den ene side er hel kan den godt
kompensere for den anden side. Og det er de små størrelser rigtig gode
til. De er jo ikke færdigudviklede endnu, og så er der jo mulighed for
at "omprogrammere"
Desuden kunne han oplyse at alle nyfødte har hul i hjertet! Det lukker
sig typisk efter nogle timer eller dage. Så på den front er Oscar helt
normal. Det var ikke lige det indtryk vi fik fra længen på Riget.
Bilirubintallene er helt i bund. Perfekt. Og trobocytter er nu på over
180, hvilket er over minimumsgrænsen. Også perfekt. Til gengæld er hans
blodprocent lav og pH værdien også lav. Men ikke noget der er usædvanligt.
Han skal MR scannes senere, men han er i øjeblikket for lille. Noget med
at varmepåvirkningen er for stor når man er mindre end 3 kg. Akja, der
er et stykke vej. Han blev vejet til 1143 g i dag. MEN han spiser 25x10
ml hver dag, og det er rigtig godt!
For os er det vigtigst at han spiser, for det gør at han bliver større
og derfor stærkere. Desuden viser det at han er frisk. At han falder
lidt i hjerterytme og iltniveau synes vi ikke er så galt, det gør de
allesammen af og til. Så bipper det lystigt og så kommer
sygeplejerskerne løbende. De får god motion!
Etiketter: Oscar

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home