Oscar, Cathrine, Van og Peder's weblog

Vores dagbog fra livet i Greve. Især med Cathrines og Oscars første dage og vores oplevelser med det hele

fredag, juli 06, 2007

Oversvømmelse


Så blev der oversvømmelse på Godsparken. Vore genboer ser ud til at have fået vand ind i huset, og der er lige kørt en bil fra kommunen rundt for at fortælle at folk kan blive evakueret. Det er nu nok at overdrive lidt. Mere vigtigt var det at få at vide at vandstanden ser ud til at have stabiliseret sig.

I morges da jeg skulle ned med Cathrine måtte jeg køre på cykelstien. Og nogle af fodgængertunnellerne under banen var svømmet helt over i flere meters højde.

Men da vores hus ligger rimeligt højt skulle der ikke være nogen problemer.
Posted by Picasa

torsdag, juli 05, 2007

Cahtrines fødselsdag

Så blev Cathrine 2 år! Det blev fejret med at hygge hos Lone med gaver, popcorn og slik og chips.

Da Oscar skulle hjem samme dag ventede vi til om onsdagen, hvor der kom gæster, og hvor der var lagkage og rigtig fest. På mirakuløs vis var det rigtig dejligt vejr med solskin mellem alle regnbygerne. Ungerne legede med det nye legetårn og havde det alletiders.

Far måtte hjælpe med at blæse lysene i lagkagen ud, men så blev der også spist igennem! Oscar sov det meste af tiden, men han har jo også en del at indhente før vi kan fejre hans 2 års dag.

Endelig hjemme!

Så kom vi endelig hjem. Mandag d. 2/7 blev det, og i dag d. 5/7 blev vi så udskrevet.

Oscar blev født d. 15/4, så han har altså været indlagt godt 2½ måned.

Det er rigtig dejligt at være hjemme. Mest for Van selvfølgelig, for hun har jo været indlagt sammen med Oscar de sidste næsten 3 uger.

Endelig kan vi begynde at være lidt mere som en normal familie, det glæder vi os til at komme i gang med. Cathrine har iøvrigt taget det rigtigt fint. Hun er både interesseret og klar over at han er en lille en man skal røre forsigtig ved.