Oscar, Cathrine, Van og Peder's weblog

Vores dagbog fra livet i Greve. Især med Cathrines og Oscars første dage og vores oplevelser med det hele

søndag, maj 27, 2007

Oscar 2 kg!

Ok, ikke helt alligevel, de havde målt forkert. Nu er Oscar over 2 kg - officielt pr. den 2/6. Men han er stadig lidt under Cathrines kurve. Han har det nu meget bedre, og er ikke på antibiotika mere. Han får dog stadig tilskuddene til sin mælk.

Dette billede vil iøvrigt altid være opdateret fra nu af.

Han er nu også begyndt at amme så småt hos Van, det er dejligt. Men han bliver hurtigt træt. Men om måske 2 uger kan hun komme ind til ham hele tiden hvor han så skal lære at amme. Og så om 3-4 uger har vi ham hjemme. Det glæder vi os rigtig meget til. Vi har efterhånden set en masse børn rykke ind og rykke ud igen, og vi føler os snart som en del af inventaret. Vi gider ikke at lære forældrene at kende, for de er væk igen så hurtigt som de er kommet ind.

[Gammelt indlæg]Oscar er ved at være med igen, nu efter at han har fået kosttilskud i en periode. Han ligger stadig i den lave ende men ser ud til at have indhentet Cathrine. Og så er han jo lige blevet 2 kg!

Etiketter:

lørdag, maj 26, 2007

Cathrine med et af sine yndlingslegetøjer: Den lille grønne bil! Det er
nu bedst når far styrer, ellers kan den kun køre rundt om sig selv :o)

Etiketter:

Det går bedre

Jeg fandt et gammelt billede hvor Oscar ligger i lys, det gør han heldigvis ikke længere. Faktisk går det bedre nu, efter at han har fået noget antibiotika mod sine staffylykokker.

Han er ikke i c-pap lige nu, det har han været et stykke tid, og jeg tror han skal have det igen, for hans iltniveau bliver ved med at være lidt lavt.

Hans blodplader er stadig lave, og det er hans iltprocent også, så nu har han fået transfusion 2. gang. Det er nødvendigt, men ikke vores livret at der skal den slags til.

Lone (Cathrines dagplejemor) fortalte mig for et par dage siden at en ekstremt neonatal baby har et nervesystem som er 10 gange mere følsomt end vores. Samtidigt bliver det stukket i gennemsnit 50 gange de første par dage. Derfor sammenligner hun dem med torturofre... På den måde kan man måske bedre forstå deres lidt ekstreme måde at reagere på indtryk.

Lægerne snakker stadig ikke rigtig med hinanden. Først var der jo historien med billederne af hans cyster, som ikke var kommet til Glostrup. Og nu i denne uge var vi på Riget for at få en forklaring på hele forløbet. Desværre vidste læge mindre om ham end vi gjorde. Godt nok havde han en forklaring på hvad der kunne være sket, men ikke noget om hvorfor. Han havde en ide med nogle antistoffer, men det kunne laboratoriet (pr. telefon mens vi sad der) afkræfte. Han vidste heller ikke at vi havde Cathrine, også for tidligt født. Men med den oplysning mente han - åbenbart sådan på stående fod - at det nok var sandsynligt at det vil ske igen. Og da vi så sagde at vi synes kommunikationen ikke havde været specielt god så mente han det ikke var hans bord. Vi er da ligeglade om det er fødeafd. eller neonatalafd. som ikke snakker med hinanden, det burde i vores øjne være vigtigt at man som læge indhenter oplysninger af de andre læger i stedet for at sidde og stirre i journalen.

Etiketter:

lørdag, maj 12, 2007

Vægtkurve

Oscars vægt er plottet ind på vægtkurven for præmature børn.

Det ses at han faktisk vejer mindre end Cathrine for den samme alder, selv om han vejede mere ved fødslen.

Men lad os se hvordan det udvikler sig. Han tager jo på, som man kan se. Og som vi også fik at vide sidst: Det er ikke så vigtigt i hvilken procentdel de ligger, bare de følger kurverne opad. Når de tager på får de jo flere kræfter til at vokse sig fra alle de begyndelsesproblemer der måtte være.

Lige i øjeblikket døjer Oscar med at hans næse er lidt følsom overfor c-pap'en (åndedrætshjælpen). Så han skal nok have lidt lokalbedøvende salve på.

Etiketter:

torsdag, maj 10, 2007

Dagplejedag

Så blev det dagpleje dag i Greve. Det var blæsende og koldt, men Cathrine havde det rigtig sjovt!

Her er hun med Andreas som er hendes dagpleje-kammerat. De to er rigtig glade for hinanden :o)

Og hun fik prøvet scooteren, som vores dagplejer Lone siger er verdens bedste legetøj! Vi må hellere få købt en.

Der var gjort meget ud af arrangementet, der var klovne og musik og der blev danset og sunget. Jeg tror nu de voksne var lidt misundelige på alle de varme sparkedragter ungerne havde på...!

Her kigger Cathrine nærmere på brandbilens hjul, det er godt set, det skal nok efterspændes en smule.

Etiketter:

fredag, maj 04, 2007

Oscar og Cathrine

Bededag

I dag var vi i Zoo med Cathrine. Vi må jo også tænke lidt på hende selv
om tiden mest går med at følge Oscar. Hun havde det herligt, og jeg tror
godt hun kan huske nogle af dyrene når hun ser dem igen på billeder.

Om morgenen sad jeg med Oscar, og igen var det noget irriterende med at
han absolut skulle pusles så det kom til at passe med nogle af deres
vagter. Jeg sagde at det jo er ligemeget når jeg er der, for så gør jeg
det. Men på Glostrup er der andre regler. Vi må langt mindre end på
Rigshospitalet.

De er ellers søde nok, sygeplejerskerne, når man kommer til at snakke
med dem. Det kan også godt selv se at deres rutiner og systemer ikke
altid passer til patienterne.

Lige nu er jeg hjemme. Kom hjem for en halv time siden med en meget træt
lille pige, som nu snorker løs. Van er ikke kommet hjem fra sygehuset
endnu. I weekenderne er det typisk mig, som sidder med ham om morgenen,
og omvendt om hverdagen. Ved ikke helt hvorfor det er sådan, men det var
i hvert fald skønt at sidde med ham i dag. De sidste par gange har han
faktisk været helt afslappet i flere timer. Kunne godt sidde med ham en
hel dag hvis det ikke var fordi det ikke er til at holde ud i de stole
de har. Og man skal jo på toilettet...!

I morgen er der barnedåb i familien, der er andre end os som har småfolk
på vej :)

Når det nu er St. Bededag kunne det jo være fint om vi alle sammen
sender en lille bøn til dem vi nu hver især sender den slags til og bede
om at Oscar bliver helt rask :o)

onsdag, maj 02, 2007

Glostrup

Så kom vi jo til Glostrup, det er skønt ikke at skulle køre helt ind i
København for at besøge Oscar. Vi husker flere af sygeplejerskerne
derinde, og de kan også huske os og Cathrine :o)

I dag blev Oscar scannet, og igen kan man undre sig over hvor lidt
lægerne snakker med hinanden. På Riget havde de nogle vigtige billeder,
som slet ikke var kommet til Glostrup. Og lægen på Glostrup sad længe og
prøvede at tyde hvad der stod i journalen - hvilket jo også var svært
fordi der ikke var billeder med. Hvad med at tage fat i telefonen...?

Men på positivsiden skal siges at lægen i Glostrup var en del mere
positiv mht. hans hjerne. Når den ene side er hel kan den godt
kompensere for den anden side. Og det er de små størrelser rigtig gode
til. De er jo ikke færdigudviklede endnu, og så er der jo mulighed for
at "omprogrammere"

Desuden kunne han oplyse at alle nyfødte har hul i hjertet! Det lukker
sig typisk efter nogle timer eller dage. Så på den front er Oscar helt
normal. Det var ikke lige det indtryk vi fik fra længen på Riget.

Bilirubintallene er helt i bund. Perfekt. Og trobocytter er nu på over
180, hvilket er over minimumsgrænsen. Også perfekt. Til gengæld er hans
blodprocent lav og pH værdien også lav. Men ikke noget der er usædvanligt.

Han skal MR scannes senere, men han er i øjeblikket for lille. Noget med
at varmepåvirkningen er for stor når man er mindre end 3 kg. Akja, der
er et stykke vej. Han blev vejet til 1143 g i dag. MEN han spiser 25x10
ml hver dag, og det er rigtig godt!

For os er det vigtigst at han spiser, for det gør at han bliver større
og derfor stærkere. Desuden viser det at han er frisk. At han falder
lidt i hjerterytme og iltniveau synes vi ikke er så galt, det gør de
allesammen af og til. Så bipper det lystigt og så kommer
sygeplejerskerne løbende. De får god motion!

Etiketter: